Spejdertur i Grønland, 23. april – 6. maj 2026 Møde mellem spejdere fra Fuglafjørður på Færøerne og Nuuk og Sisimiut i Grønland Dette var et projekt, hvor 17 færøske spejdere rejste til Grønland, hvor de først var 5 dage i Nuuk og derefter 5 dage i Kangerlussuaq. I Nuuk var de sammen med spejderne fra Nuuk, dels til en heldags aktivitet om lørdagen og fælles spejdermøde efterfølgende tirsdag. Derefter rejste de færøske spejdere videre til Kangerlussuaq, hvor de var 5 dage på lejr sammen med spejderne fra Sisimiut. Ud over dette var spejderne fra Færøerne 2 formiddage på besøg på skolen i Kangerlussuaq, hvor de sammen med børnene på skolen fortalte og lavede aktiviteter fra Færøerne og Grønland. Dette projekt lykkedes over alt forventning. I Nuuk var spejderne sammen en hel lørdag. Her lavede de grønlandsk mad sammen over bål. Dette var moskusokse og ædderfugle. De færøske spejdere havde til gengæld færøsk mad med i form af tørret grint og saltet spæk. Alt blev delt og alle smagte med stort velbehag på den nye mad. Der blev leget, sunget og snakket mellem de færøske og grønlandske spejdere. Tirsdag var det Nuuk spejdernes almindelig mødeaften, og da var de færøske spejdere med igen. Har blev leget, lavet inuit-lege, sunget og udvekslet oplysninger. Alle spejdere deltager til sommer på Spejdernes Lejr i Danmark, så der blev taget afsked med et “vi ses”. De øvrige dage i Nuuk brugte de færøske spejdere på at oplevere mere om Grønland. De tog med båd til Kapisillit, hvor de tog ud i fjeldet med oppakning og overnattede i telt. Dette var koldt, men humøret var højt. De besøgte nationalmuseet, var på rundtur i Nuuk, hvor de hørte om Grønlands historie og Hans Eged, de købte ind på brættet og holdt lejrbål ved spejderhytten. Onsdag 29. april rejse de færøske spejdere videre til Kangerlussuaq. Har mødtes de med spejderne fra Sisimiut. Dagene her var der lagt vægt på oplevelser sammen, hvor de færøske og grønlandske spejdere fik muligheder for at komme tæt på hinanden. Der blev leget, sunget og snakket. Der blev lavet udflugt til Hundebyen, hvor kendskabet til de grønlandske slædehunde blev rigtig godt. Der var en heldagstur inde på indlandsisen, som var en stor oplevelse for alle. De gik på isen i 3-4 timer med guide. Der var en heldags tur i fjeldet, hvor der blev set rensdyr på tæt hold, gået på frosne søer og besteget bjergtop i blæst. De var på Roklubben at spise, hvor de fik alle grønlandske specialiteter. De gik til en hytte i fjeldet, hvor de lavede mad over bål, sov i telt og vågnede med sne på teltene. Mandag 4. maj rejse spejderne fra Sisimiut hjem. De færøske spejdere brugte de næste 2 formiddage på skolen i Kangerlussuaq, hvor de var sammen med børnene her. Der blev lavet quiz om fakta om Grønland og Færøerne, danset færøsk dans og grønlandsk dans og der bliv igen spist grind og spæk. Dette møde var meget lærerigt for begge parter. På turen hjem havde de færøske spejdere en dag i København. Denne bliv brugt på Den Blå Planet, som også var meget lærerigt. Hjemme på Færøerne har de færøske spejdere holdt oplæg om deres oplevelser i Grønland i hjembyen Fuglafjørður. Gennem Facebook, har de i løbet af hele turen hver dag lagt opslag op, som er blevet fulgt af mange både spejdere og ikke spejdere på hele Færøerne.